1. Generelt
1.1. Disse generelle forretningsbetingelser er gældende for alle aftaler, som Driftselskabet Danmark ApS CVR-nummer 37588113 (herefter kaldet ”Mal Recruit” indgår med sine kunder (herefter kaldet ”Kunden”) vedrørende vikariater, Try & Hire mv. herefter kaldet ”vikaraftaler ”. Kandidater ansat på vikariater eller Try eller Hire kaldes herefter ”Vikarer”

1.2. Arbejdets art, opstart og forventet varighed, arbejdssted, og pris etc. aftales mellem Mal Recruit og Kunden forud for hvert vikariat, og bekræftes altid skriftligt, første gang af Mal Recruit ved en ordrebekræftelse. De hos Mal Recruit ansatte Vikarer, som Mal Recruit stiller til rådighed for sine kunder, er retlig forpligtet af en ansættelsesaftale med Mal Recruit, der fastlægger vikarens rettigheder og pligter overfor Mal Recruit.

1.3 Kundens oplysningspligt overfor Mal Recruit: I vikarloven er alle vikarbureauer i Danmark blevet pålagt en række forpligtelser i forhold til Vikarers vilkår. Det er derfor Kundens forpligtelse at sørge for at vikarbureauet bliver fuldt oplyst om de vilkår, der gælder hos Kunden.

1.4 Omfanget af oplysningspligten afhænger af, om Mal Recruit og/eller Kunden har overenskomst på det område, som vikaren udsendes på. Mal Recruit har p.t. overenskomst på følgende område: Bygningsoverenskomsten mellem Dansk Byggeri (Dansk Industri) og 3F.

1.5 Såfremt vikariatet er indenfor den nævnte overenskomsts område, er Mal Recruit som udgangspunkt alene forpligtet til at følge denne overenskomst og ikke principperne om ligebehandling i vikarloven. Kunden skal dog oplyse, hvis Kunden selv har en overenskomst eller lokalaftale, som indeholder vilkår, som Kunden har pligt til at følge i forhold til Vikarer, således at Mal Recruit også kan tage hensyn til disse. Mal Recruit har ret sig ret til at regulere priser mv. i overensstemmelse hermed.

1.6 Såfremt vikariatet ikke omfattes af ovennævnte overenskomst, og Kunden har overenskomst/lokalaftale/kutyme, som omfatter det pågældende arbejde, er Kunden forpligtet til at påse, at Mal Recruit modtager kopi af disse og/eller en fyldestgørende beskrivelse af indholdet af disse for så Mal Recruit angår regler om løn, arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, pension og helligdage. Dette orienteringskrav er en følge af, at der gælder et ligebehandlingsprincip i vikarloven, således at Mal Recruit er forpligtet til at give vikaren mindst samme vilkår på de nævnte områder, som hvis vikaren havde været direkte ansat hos Kunden til at udføre samme arbejde.

1.7 Såfremt hverken Mal Recruit eller Kunden har overenskomst og/eller lokalaftale, der dækker det pågældende arbejde, indebærer ligebehandlingsprincippet, at der skal ske ligebehandling i forhold til eventuelle andre bindende generelle bestemmelser hos Kunden, f.eks. kutymer. Derfor er Kunden forpligtet til at påse, at Mal Recruit modtager fyldestgørende information om indholdet af disse for så Mal Recruit angår regler om løn, arbejdstidens længde, overarbejde, pauser, hvileperioder, pension natarbejde, ferie og helligdage.

1.8 Når der i betingelserne anvendes udtrykket ” Andre Vilkår” forstås andre aftaler /kutymer etc. jfr. punkt 1.5, 1.6 og

1.7 der er gældende for arbejdet, og som er oplyst af Kunden til Mal Recruit forud for opstart

1.8 I de situationer, hvor ligebehandlingsprincippet skal overholdes, jf. ovenfor. skal Kunden også oplyse hvis Kunden har særlige regler om
• beskyttelse af gravide eller ammende kvinder,
• Beskyttelse af børn og unge
• Ligebehandling af mænd og kvinder eller bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Idet Mal Recruit også i forhold til sådanne vilkår er forpligtet til at iagttage et ligebehandlingsprincip i forhold til Vikarerne.

1.9 Under såvel lovlige som overenskomststridige strejker, kan Mal Recruit afvise bestillinger af Vikarer når det oplyses, at arbejdet er strejkeramt arbejde. Under enhver form for strejke Mal Recruit forudbestilte Vikarer, som hjemsendes på grund af strejke, faktureres Kunden for det antal timer, som Mal Recruit i henhold til den for vikariatet gældende overenskomst eller Andre Vilkår er forpligtet til at betale vikaren.

2. Priser
2.1 Timelønnen som faktureres fra Mal Recruit bliver beregnet ud fra den medarbejdergruppe, det aftales at vikaren skal tilhøre i virksomheden og hvilken timeløn, der er gældende for den funktion, vikaren skal varetage med tillæg af følgende faktorer herefter kaldet gangefaktoren således:
• Leje af Vikarer: Timeløn x 1,65
• Try & Hire: Timeløn x 1,81
• Mellemleder/Specialister: Timeløn x 1,88

Der beregnes ikke opstartshonorar.

2.2 Kunden faktureres de af vikaren præsterede arbejdstimer, udlæg, akkordtillæg, pension samt diverse tillæg i henhold til den for vikariatet gældende overenskomst eller Andre Vilkår, dog ekskl. frokostpauser og vikarens transporttid til og fra Kunden, medmindre det er overenskomstbestemt. Faktureringen sker i henhold til den for vikariatet gældende overenskomst eller Andre Vilkår tillagt den gangefaktor, som er aftalt mellem Mal Recruit og Kunden.

2.3 Den mellem Mal Recruit og Kunden aftalte gangefaktor indeholder ikke eventuelle vederlag eller udlæg, som Mal Recruit eller vikaren afholder på vegne af Kunden. Som udlæg betragtes bl.a.:
• udgifter i forbindelse med kørsel i egen bil ved opgavens udførsel, (dog ikke fra
vikarens bopæl til Kundens adresse og retur medmindre det er overenskomstbestemt),
• offentlige afgifter afholdt i forbindelse med den aftalte opgaves udførelse.

2.4 Try & Hire
2.4.1 De første 3 dage er en prøveperiode, hvor Kunden får lov, at prøve kandidaten af. Kunden betaler for alle præsterede arbejdstimer i prøveperioden, og kan til enhver tid opsige vikaren under prøveperioden. Efter prøveperioden kan vikariatet opsiges af Kunden i forhold til Mal Recruit med 1 dags skriftligt varsel., til udgangen af en arbejdsdag, medmindre andet fremgår af gældende overenskomst.

2.4.2 Try & Hire forløbet er i alt maximalt 518 timer. Med Try & Hire konceptet kan du prøve din medarbejders kompetencer af inden du fastansætter personen. På den måde undgår du fejlansættelse.

2.5 Vikarudlejning
2.5.1 Vikarudlejning er minimum 8 timer, og der er ikke et opsigelsesvarsel fra nogen af parterne medmindre andet opsigelsesvarsel følger af gældende overenskomst eller Andre Vilkår eller er aftalt jfr. pkt. 9.1.Opsigelse skal dog altid ske til en arbejdsdags udløb.

2.5.2 Kunden betaler kun for de effektive arbejdstimer.

2.6 Betaling fra Kunden til Mal Recruit for søn- og helligdage, overtid, forskudt arbejdstid og overarbejde sker i henhold til gældende overenskomst eller Andre Vilkår tillagt den gældende gangefaktor.

2.6.1 Det er Kundens ansvar at instruere vikaren i hvilke dage Kunden ønsker, at vikaren skal arbejde idet en gældende overenskomst på området eller Andre Vilkår skal overholdes.

2.6.2 Ønsker kunde at vikaren fastholdes på arbejdspladsen på f.eks. en helligdag, betaler Kunden efter overenskomst på området eller Andre Vilkår og ellers inden for Mal Recruits normale gangefaktor, hvis det er aftalt med vikaren.

2.7 Vikaren modtager som udgangspunkt ikke diæter medmindre det er aftalt mellem Mal Recruit og Kunden eller gælder ifølge overenskomst på området eller Andre Vilkår. I så fald afregnes diæter særskilt som udlæg.

2.8 Som udgangspunkt afregnes kørsel ikke medmindre dette følger af gældende overenskomst på området eller Andre Vilkår, og det vil fremgå særskilt af afregningen.

2.8.1 Ændres arbejdsstedet uden varsel af kunde, skal der udbetales kørsel og time godtgørelse jfr. overenskomst eller Andre Vilkår og Mal Recruit skal godtgøres for eventuelle meromkostninger.

2.9 Alle sociale omkostninger er pålagt Mal Recruits gangefaktor. Det vil sige, at Kunden, kun betaler for de effektive arbejdstimer. Mal Recruits gangefaktor dækker blandt andet feriepenge og sygeløn.

2.10 Mal Recruit betaler ikke for vejrlig medmindre dette følger af overenskomst på området eller Andre Vilkår. I så fald afregnes dette af Mal Recruit overfor Kunden. Det er Kundens ansvar at informere vikar om arbejdet ikke kan udføres. Dette er også gældende ved Force Majeure. Hvis der er manglende arbejde til kandidaten og arbejdet ikke kan udføres, er det kundens ansvar og informere Mal Recruit om dette. kunden skriver under på der vil være minimum 37 pr uge til kandidaten. I Så fald afregnes dette af Mal Recruit overfor kunden.

2.11 Såfremt gældende lov skulle angive et opsigelsesvarsel, der gælder for en vikar, viderefaktureres lønmæssige omkostninger i forbindelse med opsigelse til Kunden til den aftalte timepris med tillæg af gangefaktor.

2.12 Sygdom som følge af vikarens tilskadekomst under sit arbejde hos Kunden (sygdom med skadesanmeldelse), anden arbejdes betinget lidelse eller erhvervslidelse debiteres med (gældende løn x den aftalte gangefaktor) i den lovbestemte arbejdsgiverperiode.

2.13 Eventuelle prisstigninger som følge af overenskomstmæssige ændringer træder i kraft uden yderligere varsel. Eventuelle prisændringer som følge af lovændringer, varsles skriftligt af Mal Recruit med 10 kalenderdage og træder i kraft uden yderligere varsel.

2.14 Priserne reguleres i øvrigt én gang årligt pr. 1. januar.

3. Fakturering og betaling
3.1 Mal Recruit benytter digital tidsregistrering. Vikaren registrerer sine timer online på https://timer.Mal Recruit.dk/login senest hver fredag kl. 16, for perioden. Kunden skal på samme web-adresse efterfølgende senest mandag kl. 12 gøre indsigelse. Såfremt der ikke er gjort indsigelse af Kunden senest på dette tidspunkt vil Mal Recruit fakturere beløbet iht. timesedlen.

3.2 Mal Recruit fakturer Kunden for de timer vikaren har været i arbejde,

3.3 Fakturering sker hver uge efter hver arbejdsperiode og betaling skal ske senest 8 dage efter fakturadato.

3.4 I tilfælde af Kunden ikke betaler en faktura inden for betalingsfristen, anses enhver overskridelse af betalingsfristen for misligholdelse fra Kundens side, hvorpå det forfaldne beløb uden yderligere meddelelse tilskrives morarente på 2 % pr. påbegyndt måned. Mal Recruit forbeholder sig endvidere retten til at pålægge et rykkergebyr på 100 kr. pr rykker. Betales faktura ikke efter anden rykker kan gælden videregives til. inkasso. Mal Recruit forbeholder sig endvidere ret til at kræve yderligere erstatning.

4.Kundens oplysninger
4.1 Kunden skal forud for vikaraftalens ikrafttræden give Mal Recruit alle relevante oplysninger, herunder en nøjagtig beskrivelse af funktion, krav til kvalifikationer, arbejdstidspunkter, løn, satser, tillæg, pension, løn under sygdom, arbejdstidens længde, arbejdssted, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie, feriefridage, arbejdsbetingelser og gældende overenskomst(er), lokalaftaler og lign.

4.2 Mal Recruit fastsætter prisen på baggrund af ovenstående oplysninger. Kunden skal straks informere Mal Recruit, og senest 2 dage fra modtagelsen af denne vikaraftale, hvis de i oplægget noterede oplysninger, er ufuldstændige eller ukorrekte, eller hvis niveauet for vikariatet ikke svarer til det arbejde, som vikaren rent faktisk udfører.

4.3 Mal Recruit er berettiget til at regulere vikarens aflønning og prisen fra den dag, hvor vikaren påbegyndte vikariatet i henhold til de korrekte oplysninger.

4.4 Mal Recruit fastsætter sine priser i henhold til de oplysninger, som Kunden har afgivet herunder om overenskomster og aftaler etc. og Kunden er forpligtet til at oplyse Mal Recruit om ændringer i disse.

4.5 I det omfang Kunden ikke har afgivet korrekte og/eller fyldestgørende oplysninger, og Mal Recruit som følge heraf måtte blive påført omkostninger (f.eks. bøde, godtgørelse og/eller ekstrabetaling til vikaren), kan Mal Recruit kræve sådanne omkostninger betalt af Kunden.

4.6 Kunden er endvidere forpligtet til at informere Mal Recruit om alle indberetningspligtige goder, som ydes til vikaren, idet Mal Recruit som arbejdsgiver er ansvarlig for indberetning af disse til SKAT.

4.7 Hvis der i forbindelse med udførelsen af arbejdet hos Kunden rejses et eventuelt krav mod Mal Recruit fra vikaren, som følge af gældende lovgivning, har Mal Recruit fuld regres mod Kunden, og kan kræve sådanne omkostninger etc. betalt af Kunden.

5. Kundens forpligtelser og rettigheder.
5.1. Kunden har den daglige instruktionsbeføjelse og instruktionspligt samt tilsyns- og kontrolmyndighed overfor vikaren, som er underlagt Kundens arbejdsreglement, og ledelse. Kunden er derfor alene erstatningsansvarlig for eventuelle skader, der måtte blive begået af vikaren overfor Kunden eller tredjemand.

5.2 Kunden er forpligtet til at sikre, at arbejdsforholdene for vikaren er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige og i overensstemmelse med gældende lovgivning herunder arbejdsmiljøloven, diskriminationsloven og ligebehandlingsloven, reglerne om APV etc.

5.3 Det er ligeledes Kundens ansvar at sikre at vikaren er dækket af lovmæssig arbejdsskade- og ansvarsforsikring, at sørge for, at vikaren har det fornødne kendskab til materialer, maskiner etc. og de dertil hørende sikkerhedsforskrifter, at stille eventuelle påkrævede værnemidler, redskaber og værktøjer til rådighed etc. Kunden faktureres alle evt. omkostninger til vikarens løn i fraværsperioden i forbindelse med en arbejdsulykke eller en arbejdsskade.

5.4 Såfremt Kunden er nødsaget til at ændre arbejdsforholdene, efter vikariatet er påbegyndt, skal Kunden straks underrette Mal Recruit herom skriftlig, således at Mal Recruit kan nå at give vikaren den fornødne varsling herom. Såfremt Kunden ikke orienterer Mal Recruit rettidigt om ændringerne, bærer Kunden ansvaret for eventuelle tab og omkostninger, som Mal Recruit eller vikaren må afholde som følge af de ændrede arbejdsforhold.

5.5 Kunden har som følge af Vikarloven følgende forpligtelser over for vikaren:
• Kunden skal informere vikaren om ledige stillinger hos Kunden for eksempel Mal Recruits opslag eller Mal Recruits intranet.
• Vikaren skal have adgang til Kundens kollektive faciliteter og goder, for eksempel kantine, børnepasning, frugtordning, massageordning, parkeringsplads, hjemmearbejdsplads, transportfaciliteter, adgang til motionsrum eller lignende på lige vilkår med Kundens egne ansatte. Det gælder dog ikke, hvis forskelsbehandling objektivt kan begrundes, f.eks. hvis det vil være uforholdsmæssigt udgifts-krævende eller forbundet med betydelige praktiske vanskeligheder. Der gælder de samme anciennitetskrav vedr. de kollektive goder, som der måtte gælde i forhold til Kundens egne ansatte. Kunden skal informere lønmodtagerrepræsentanterne om virksomhedens brug af Vikarer.

6. Reklamation
6.1 Hvis Kunden inden for de første 4 timer efter vikariatets start meddeler Mal Recruit, at vikaren ikke svarer til de angivne kvalifikationer, krediterer Mal Recruit Kunden for den medgåede tid. Overholdes denne frist ikke, forbeholder Mal Recruit sig ret til at fakturere Kunden for det antal timer, vikaren har arbejdet. Såfremt vikariatet alene er aftalt til én dag eller kortere tid, skal meddelelsen til Mal Recruit ske indenfor 4 timer fra vikarens start.

6.2 Det står Kunden frit til enhver tid at forlænge et vikariat.

7. Fastansættelse af Vikarer etc.
7.1 Skulle Kunden, et selskab helt eller delvist ejet eller kontrolleret af Kunden eller dennes ejerkreds/ledelse eller et selskab, som er koncernforbundet hermed ansætte eller på anden måde indgå aftale om samarbejde med en kandidat/vikar som Mal Recruit har tilbudt Kunden til en stilling herunder formidlet en samtale mellem Kunden og Vikaren, faktureres der et jobformidlingshonorar, uanset hvilken stilling vedkommende ansættes i.

7.2 Skulle Kunden, et selskab helt eller delvist ejet eller kontrolleret af Kunden eller dennes ejerkreds/ledelse eller et selskab, som er koncernforbundet hermed i løbet af et vikariat eller 12 måneder efter vikariatet er afsluttet uanset årsag ansætte eller på anden måde indgå aftale om samarbejde med en af Mal Recruits Vikarer, eller er vikaren ansat med henblik på fastansættelse (Try & Hire), faktureres der et jobformidlingshonorar, uanset hvilken stilling vedkommende ansættes i afhængigt af længden på vikariatet.

7.3 Skulle Kunden, et selskab helt eller delvist ejet eller kontrolleret af Kunden eller dennes ejerkreds/ledelse eller et selskab, som er koncernforbundet hermed i løbet af et vikariat og 60 dage efter vikariatet er afsluttet uanset årsag gøre brug af Mal Recruits Vikarer igennem et andet vikarbureau faktureres der et jobformidlingshonorar, uanset hvilken stilling vedkommende ansættes i afhængigt af længden på vikariatet.

7.4 Ved vikariatets afslutning forstås den dag, hvor vikarens vikariat udløber, uanset om arbejdsforpligtelsen er ophørt på et tidligere tidspunkt.

7.5 Jobformidlingshonoraret, som er et engangsbeløb baseres på en fuldtidsansættelse og omregnes derefter.
Beløbet beregnes således:
Såfremt der er tale om en Try and Hire: Der beregnes et beløb svarende til 518 timers ansættelse gange med den timeløn, der fremgår af Kundens tilmelding online.
Såfremt der er tale om vikariat: Der beregnes et beløb svarende til 74timers ansættelse gange med den timeløn, der fremgår af Kundens tilmelding online.

7.6 Jobformidlingshonoraret forfalder til betaling, når Kunden, et selskab helt eller delvist ejet eller kontrolleret af Kunden eller dennes ejerkreds/ledelse eller et selskab, som er koncernforbundet hermed og vikaren har indgået aftale om ansættelse eller andet samarbejde samt hvis Kunden i løbet af et vikariat og indtil 6 måneder efter vikariatet er afsluttet, uanset årsag, gør brug af Mal Recruits Vikarer igennem et andet vikarbureau. Jobformidlingshonorar betales uanset om vikaren på ansættelsestidspunktet stadig er for vikar for Mal Recruit og uanset om vikaren selv tog initiativ til ansættelsen. 1 arbejdsuge beregnes som 37 timer. Priserne er eksklusive moms.

8. Erstatning og ansvar
8.1. Mal Recruit og Kunden er erstatningspligtige overfor hinanden i henhold til dansk rets almindelige regler.

8.2. Parterne er ikke i noget tilfælde ansvarlig for den anden parts driftstab, tabt fortjeneste, følgeskader, forretning, goodwill eller andre direkte eller indirekte økonomiske omkostninger, tab af fortjeneste, påløbne udgifter eller bodsomkostninger, skade eller udgifter af enhver art, som er opstået under eller i forbindelse med denne aftale. Foranstående begrænsninger gælder kun, såfremt tabet ikke kan henføres til grov uagtsomhed eller forsætlige forhold hos den skadevoldende part.

8.3 Ved force majeure suspenderes begge parters forpligtelser i henhold til aftalen, så længe force majeure-situationen varer, i det omfang en parts opfyldelse af forpligtelserne er forhindret af force majeure-situationen. Force majeure dækker forhold af særlig kvalificeret karakter (f.eks. pandemier), som ligger uden for partens kontrol, og som parten ikke forud for indgåelse af aftalen burde have taget i betragtning, og ej heller efter aftalens indgåelse burde have undgået eller overvundet.

9. Andre vilkår
9.1 Kundens opsigelsesvarsel i forhold til et vikariat følger altid Mal Recruits opsigelsesvarsel over for den pågældende vikar. Varslet er således til enhver tid afhængig af, hvilken overenskomst eller Andre Vilkår der er gældende for vikaren.

9.2 Eventuelle immaterielle rettigheder, der måtte være blevet skabt af vikaren som led i udførelsen af en opgave hos Kunden tilkommer Kunden uden yderligere beregning. Sådanne rettigheder overgår til Kunden, når fuld betaling for vikarydelserne mv. er erlagt.

9.3 Mal Recruit er forpligtet til at pålægge sine egne medarbejdere og Vikarer en tavshedspligt med hensyn til samtlige Kunders forretningsanliggender.

9.4 Kunden inkluderes på Mal Recruits sædvanlige referencelister, der bruges markedsføringsøjemed

9.5 Persondata: Mal Recruit er dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger, som er modtaget om Kunden.
I forbindelse med det kundeforhold, Mal Recruit har med Kunden, indsamler og behandler Mal Recruit følgende personoplysninger om Kunden og fra Kunden:
1. Navn
2. Mailadresse
3. Telefonnummer
4. Adresse
Mal Recruit behandler Kundens oplysninger som led i opfyldelsen af den aftale, Mal Recruit har med Kunden jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b.
Mal Recruit bruger udelukkende Kundens oplysninger for at kunne komme i kontakt med Kunden for at opfylde sin del af aftalen.
I visse tilfælde videregives personoplysninger om Kunden til relevante samarbejdspartnere, som efter aftale med Mal Recruit behandler personoplysninger på Mal Recruits vegne og efter instruks fra Mal Recruit. Der er indgået databehandleraftaler i henhold til reglerne herom.

Mal Recruit opbevarer oplysninger om medarbejderne på Mal Recruits IT-systemer,
Det er alene de relevante medarbejdere, som har behov for at kunne behandle Kundens personoplysninger, som har adgang til dem i Mal Recruits systemer.

Mal Recruit gemmer Kundens personoplysninger i op til 5 år efter aftaleforholdets ophør.
Mal Recruit har truffet de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte de personoplysninger, Mal Recruit behandler.
I forbindelse med Mal Recruits behandling af Kundens personoplysninger, har Kunden følgende rettigheder:
– Ret til indsigt i, hvilke personoplysninger Mal Recruit behandler om Kunden.
– Ret til at få berigtiget fejlagtige oplysninger.
– Ret til at få slettet eller stoppet behandlingen af oplysninger, som ikke længere er relevante eller hvor grundlaget for behandlingen ikke længere er til stede.
– Ret til at gøre indsigelse mod uberettiget behandling
– Ret til at klage til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).
Du kan læse mere om dine rettigheder som Kunden på Datatilsynets hjemmeside og i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Hvis du som kunde har spørgsmål til Mal Recruits håndtering af personoplysninger, eller du ønsker at udøve dine rettigheder, kan du kontakte Mal Recruit på mail kontakt@malrecruit.dk

10.Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret, og enhver tvist vedrørende aftalen skal afgøres i overensstemmelse med dansk ret.
Ved tvister mellem Parterne vedrørende aftalen, skal parterne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten.

Kan Parterne ikke inden for 30 Dage finde en løsning, kan hver part efter eget skøn anlægge retssag ved de almindelige domstole. Retssag skal anlægges ved Mal Recruits værneting.